Ulf anbefaler "Flodernes konger"
Historiens Vingesus
Af dmja
Denne fredag er det Ulf, der er klar med ugens #fredagsanbefalingen, som er fagbogen ’Flodernes konger’ af Cat Jarman. Ulf svarer på tre spørgsmål om bogen:
- Hvorfor anbefaler du netop denne bog?
I folkeskolen hørte jeg meget om vikingernes hærgen og senere bosættelse i England. Hvad landene omkring Østersøen og de mange floder, der kan besejles til Sortehavet og længere endnu, har haft af betydning for den skandinaviske kultur, blev nærmest ikke nævnt. - Hvad kan du specielt godt lide ved bogen?
Jeg kan godt lide, at bogen startes med en udgravning i 2017, hvor bioarkæolog dr. Cat Jarman finder en lille orange perle i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelser af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingerne - over de mange skandinaviske togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien. - Hvad minder værket dig om?
Skal der mere og andet til om samme emne er ’Røde Orm: Søfarer i Vesterled, hjemme og i Østerled’ af Frants G. Bengtsson et godt bud. Har man lyst til mere endnu, så har Lolland Falster Museum udgivet ’Dania Slavica: Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn i vikingetid og tidlig middelalder’ af Anna-Elisabeth Jensen.
Vi ønsker rigtig god weekend