Nicolai anbefaler "Spis - 20 år med dansk madkultur (og manglen på samme)"
Hvad med fiskehoved på en pind???
Af dmja
Nicolai anbefaler Jesper Uhrup Jensen – "Spis – 20 år med dansk madkultur (og manglen på samme)"
- Hvorfor anbefaler du netop denne bog?
Jeg eeelsker mad! Elsker at lave mad, spise mad, læse om mad og madkultur.
Det samme gør tidligere chefredaktør på madmagasinet Gastro, Jesper Uhrup Jensen, som er ophav til denne samling af artikler, der går i dybden med hvad dansk madkultur har været og er i dag. - Hvad kunne du specielt godt lide ved bogen?
Med en skarp pen får han virkelig spiddet danskernes forhold til mad. Sammenlignet med andre lande, bruger vi alt lidt penge på mad. Det kan vi gøre bedre, mener han. Det er skønt at blive provokeret lidt! - Har du læst andet af samme forfatter?
Jeg har været fast læser af Gastro i mange år og har igennem årene læst mange skarpe ledere af ham. Han har været efter alle os forbrugere, Noma, anmeldere, - ingen kan vide sig sikre. - Hvad lærte jeg af at læse bogen?
Bogen giver os et godt indblik i tilværelsen som madanmelder og vi får f.eks. også indblik i de værste retter forfatteren har fået serveret, - hvad med fiskehoved på en pind?? - Hvem vil du anbefale bogen til?
Til alle, der elsker at bruge tid i køkkenet. Det kan godt være der ikke er opskrifter i denne bog, men til gengæld gør den en bevidst om, hvorfor vi står og bruger al den tid i køkkenet.