Steen anbefaler "The Velvet Underground & Nico"
Et banebrydende og eksperimenterende album
Af dmja
- Hvorfor anbefaler du netop dette album?
Banan-albummet af Velvet Underground & Nico er først og fremmest et komplet rockmesterværk. Med det ikoniske banancover skabt af selveste Andy Warhol er albummet blevet en milepæl i musikhistorien. Det blev produceret i 1966, udkom i 1967 og er i dag optaget i Grammy Hall of Fame. - Hvad inspirerede dig til at lytte til albummet?
Jeg så et smaddergodt dokumentarprogram om Andy Warhol, og det vækkede min nysgerrighed. Det er utroligt fascinerende at høre om tilblivelsen af albummet og om det kreative og artistiske miljø, der prægede New York i 60'erne. - Hvad kunne du specielt godt lide ved albummet?
Albummet er ultrasyret at lytte til og har den typiske eksperimenterende lyd, der kendetegnede slutningen af 60'erne. Lou Reeds fantastiske tekster, John Cales markante musikalske bidrag og tyske NICO karakteristiske vokal på tre af numrene gør albummet til en helt særlig oplevelse. - Hvem vil du anbefale albummet til?
Til alle der har interesse i rockhistorien, elsker rockmusik og vil lytte et banebrydende, eksperimenterende og fremragende album. - Hvad lærte du af at lytte til albummet?
Jeg lærte, at al musik fortjener en chance. Man kan sagtens få store oplevelser ved at lytte til musik, der ligger langt fra ens normale musiksmag. Det giver mulighed for at flytte sig og få en større forståelse for den tid musikken er produceret i.
GOD lyttelyst