Fredagsanbefalingen

Vibeke anbefaler "Stine går agurk"

Der findes vel ikke noget bedre end at få raset ud!

Af dmja

Vibeke anbefaler i denne uge "Stine går agurk" af Stine Askov

 

  1. Hvorfor anbefaler du netop denne bog?

    Det er en skøn og velskrevet højtlæsningsbog om 5-årige Stine, der er fuld af store følelser, som ikke altid er nemme at styre. Stine Askov har i mange år arbejdet som pædagog og beskriver genkendelige situationer, som mange vil kunne spejle sig i.
  2. Hvad inspirerede dig til at læse bogen?

    Jeg var nysgerrig på at læse den første børnebog fra Stine Askovs hånd. Hun har tidligere udgivet en række titler for voksne.
  3. Har du læst andet af samme forfatter?

    Jeg har læst ’Katalog over katastrofer’, ’Nøjsomheden’ og ’Varme hænder’ – alle er romaner for voksne og kan varmt anbefales. ’Nøjsomheden’ er blevet filmatiseret og kan netop nu ses i biografen.
  4. Hvad mindede bogen dig om?J

    eg kommer umiddelbart til at tænke på ’Alvilda vælter verden’ af Marianne Iben Hansen. Det er en skøn billedbog på rim om en vrede så stor, at den kan vælte hele verden.
  5. Hvem vil du anbefale bogen til?

    Jeg vil varmt anbefale bogen til alle 4- til 6-årige og deres voksne.