Lena anbefaler "Hemmeligheden"
Kort format – når du vil have spænding NU
Af dmja
Lena anbefaler "Hemmeligheden af Lone Theils
- Hvorfor anbefaler du netop dette værk?
Lone Theils skriver spændende og har samtidig fokus på menneskelige relationer. ’Hemmeligheder’ er en kort krimi, men fungerer perfekt som en intens lille historie man kan læse om aftenen eller have med på farten. - Hvilke følelser vækker værket i dig?
Bogen vækker en blanding af nysgerrighed og medfølelse. Man bliver mere og mere optaget af at finde ud af, hvilken hemmelighed der gemmer sig under overfladen. - Hvad kunne du specielt godt lide ved værket?
Det er spændende, at Lone Theils lader sine to hovedpersoner fra hver sin krimiserie mødes i denne fortælling - nemlig journalisten Nora Sand og efterforskeren Signe Brask. - Hvem var din yndlingskarakter i værket og hvorfor?
Jeg er vild med både Nora og Signe. De er stærke kvinder, men på hver deres måde. Det er fascinerende at møde dem i samme fortælling, og det gør mig nysgerrig på, om forfatteren vil lade dem mødes igen i fremtidige fortællinger. - Hvem vil du anbefale bogen til?
Alle der elsker krimier og spændende fortællinger med gode karakterer. Skal du på en kortere rejse med tog eller keder dig en aften, er den også rigtig god at fordybe sig i.
Rigtig god weekend - og god læselyst