Manga krabbe

Manga tegneserier

27.04.22
Er du træt at de ”normale” tegneserier og leder efter noget nyt? Er du interesseret i den japanske kultur? - prøv en manga

Måske kender du allerede til manga, og mangler inspiration til nye læseoplevelser? Her har vi sammensat en liste over forskellige forslag af manga, samt historien om hvordan begrebet opstod, og nu er verdenskendt.

Hvad er Manga?

Manga er den japanske betegnelse for tegneserier. Direkte oversat betyder det ”tilfældige billeder” eller ”billeder, der er i modstrid med sig selv”.
Men hvad er forskellen på de tegneserier vi allerede kender til og manga? 
Ser du, en anderledes ting ved manga er, at man skal læse historien omvendt, altså bagfra. Her starter man i højre øverste hjørne, og læser ned til det nederste venstre hjørne. Det kan virke forvirrende til at starte med, men sådan gør de i Japan, også når det ikke gælder manga.

Kendetegnene ved de klassiske mangakarakterer er, at de oftest har strittende frisurer, overdrevne ansigtsudtryk, og ikke mindst kæmpestore øjne. Selvom der typisk er farverige forsider, er alle tegninger ellers i sort-hvid. 

Siden hen har manga udviklet sig til det vi kalder anime, som er ”japansk tegnefilm.” Her kommer de sort-hvid tegninger til live med farverigt tøj, frisurer, og karaktererne får deres egne stemmer, og herved giver liv til historierne på en anden måde.

Hvordan opstod Manga?

Japan har en stor kærlighed for kunst, og deres tradition for billedfortællinger er over tusind år gammel. Den berømte kunstner, Hokusai Katsushika, var den første til at bruge betegnelsen manga tilbage i år 1814. Det han kaldte manga var de tilfældige tegninger, han havde sat sammen. Hans mest kendte værker er 13-bindsværket Hokusai Manga, samt hans landskaber af Fuji.

Siden hen har manga udviklet sig til den ”tegneserie” vi kender i dag. Og tro det eller ej, men det kan vi takke amerikanerne for. 
Efter Anden Verdenskrig blev Japan besat af amerikanerne. De amerikanske soldater havde bragt deres comics med sig, og herfra blev japanerne inspireret. De var begejstrede for ideen med rammerne, tog det til sig, og kombinerede det med deres egen traditionelle kærlighed for kunst.

Specielt tegneserieelskeren Tezuka Osamu blev inspireret. Han har også engang udtalt, at han så mindst én film om dagen, da filmverdenen (især tegnefilm og Disney-film) gav ham inspiration til, hvordan han kunne gøre sine egne billeder mere levende.  
Resultatet er det manga vi kender i dag.
Han debuterede med sit første værk i 1947, og har indtil sin død i 1989 udgivet mere end 700 værker med i alt 170.000 sider. 
I Japan bliver han set som ”faderen til den moderne manga”, og bliver husket af japanerne som ”manga no kamisama” – mangaens gud.

Hvordan har Manga udviklet sig?

Hen af vejen begyndte japanerne, at sætte deres egen præg på udviklingen af deres tegneserier. De gik væk fra de amerikanske ”comics” oprindelige format, som var korte hæfter, og lige linjede rækker af billederne. De begyndte at lave længere hæfter, hvor billederne var i sort-hvid og på papir af lav kvalitet, da det derfor var muligt for flere prints, og det var billigere. De eksperimenterede med forskellige størrelser billeder, selvom de var på samme side, for at skabe mere fokus på visse scener, og for at skabe flere livlige og sjove billeder. 

Manga i Danmark

Det tog os noget tid inden vi danskere viste interesse for manga. Tilbage i 1988 udkom den allerførste manga i Danmark, ”Ensom Ulv og Hvalp.” Det var ikke den største succes, og efter kun at have udgivet 6 bind ud af 142, måtte printningen lukkes ned. 
Senere prøvede forlaget Carlsen at udgive mangaen ”Akira”. Her udkom alle 20 bind (1998-2004).

Mangaen fik dog først sit rigtige store gennembrud, da Carlsen udgav serien ”Dragon Ball”. Her blev udgivet 42 bind og yderligere 20 særbind. Dragon Ball er også blevet lavet om til en anime, som er blevet vist på de danske tv-kanaler. Tegnefilmen fik endnu et gennembrud i anledningen af dens 20 års jubilæum, da den var blevet forbedret både kvalitetsmæssigt, men også gjort mere moderne. Den blev kortet ned fra 291 afsnit til 159, da alt det ligegyldige blev fjernet. 

Danskerne fik hurtigt smag for shonen jump-serier, (hvilket betyder komiske, action fyldte serier, som har en ung mandlig figur i hovedrollen), og udkom derfor med andre lignende manga, som ”Yu gi Oh!, Naruto, One Piece m. fl. 
Bl.a. er disse overstående mangaer også blevet lavet om til anime.

Er du blevet nysgerrig og har lyst til mere? Så har vi her en række forslag til populære manga, du kan finde på biblioteket! 

o

The Promised Neverland
Emma, Norman og Ray bor på et børnehjem, drevet af kvinden de kalder ”mor”. Det er et stille, roligt sted, hvor de lidt ældre børn hjælper de yngre. De går i skole, og her er det vigtigt at bestå de tests de bliver stillet. Selvom de ikke kender til andet, er de ganske tilfredse med det liv de lever. Alt er i bund og grund som det skal være, da Emma tilfældigvis overværer en forfærdelig hændelse, forsaget af deres egen ”mor”. Hændelsen kostede en af de yngre pigers liv, og Emma oplever nu, at deres liv måske ikke var så perfekt, som hun gik og troede. Nu må hemmeligheder graves frem, og en planlægning af en flugt, så ingen andre ville komme til at lade livet. Men kan de overbevise de andre børn om ”mors” hensigter, uden at hun også finder ud af det?

Mangaen er blevet lavet om til en anime med to sæsoner indtil videre, samt en live action film.
Det skal dog siges, at serien tager en anden drejning end selve mangaen. 

o

A Silent Voice
Da den døve pige Shouko starter på en ny skole, bliver hun hurtigt mobbeofferet for drengen Shoya. Han gør alt han kan for at gøre livet svært for Shouko, og da det endelig bliver for meget, flytter Shouko skole. Shoyas venner vender sig imod ham, på grund af den grove mobning og han begynder at forstå, hvordan Shouko må have haft det. Seks år senere mødes de igen. Shoya er frygtelig ked af, hvordan han har behandlet hende, og forsøger derfor at få hendes tilgivelse. Men er hun villig til at acceptere hendes største mobbers undskyldning?

Denne manga er også blevet lavet om til en film.

o

Tokyo Ghoul
Ken Kaneki lever livet som en normal universitets studerende. Men da han tager på date med den smukke Rize forandres hans liv. Daten ender i vold, og da han bliver bidt af Rize, bliver han forvandlet til en halvt-menneske halvt-ghoul hybrid. Han bliver præsenteret for et helt nyt samfund af ghouls med en indbyrdes krig. Nu bliver han nødt til at lære hvordan han bruger sine nye kræfter for, at kunne overleve i denne helt nye verden. Og når ja… så bliver han også nødt til, at lære at spise menneskekød.

Denne manga er lavet om til en anime bestående af fire sæsoner af samme navn. Plus to ekstra episoder, Tokyo Ghoul: Jack og Tokyo Ghoul: Pinto, samt en live action film.

o

Attack on Titan 
I det sidste århundrede har menneskeheden forsøgt at overleve i en verden, hvor kæmpe humanoider hærger, ved at lukke sig inde i en by omringet af tre mure. Der er ingen der ved, hvor disse humanoider kommer fra, kun at de er uhørlig farlige. Det oplever Eren Yeager, da hans mor bliver taget og spist, mens han undslipper. I sorg over sin mors død sværger han at tage hævn. Sammen med hans barndomsvenner sammensætter han et militær, og krydser murene for at stoppe titanerne.

Attack on Titan er også blevet lavet om til anime beståede af flere sæsoner, samt både live action film og anime film. 

o

Takane & Hana 
Hana Nonomura overtager sin storesøsters plads i en arrangeret ægteskabsmøde med Takane Saibara, arvingen til Takaba- konglomeratet, hvor hendes far arbejder. På trods af sin rigdom og sit smukke ydre, er Takane utrolig uhøflig og arrogant. Hana afslutter straks mødet, og afslører, at hun tog sin søsters plads. Takane blev dog underholdt af hendes spydige kommentarer, og på trods af deres 10-årige aldersforskel forsøger han, at imponere hende med dyre restauranter, eventyrlige udflugter, og overdådige gaver. De ender med at komme til at nyde hinandens selvskab, og selvom de skændes konstant, opstår der alligevel en gnist imellem dem.

o

My Hero Academia
I en verden hvor man udvikler unikke kræfter allerede som fire årig, er Izuku Modiriva en af de få, der ikke gør. Han bliver mobbet af hans klassekammerater, der alle har disse specielle kræfter, men det stopper ikke Izuku. Hvis de andre kan, kan han også. Han forsøger derfor at følge sin drøm om, at blive en fantastisk helt ligesom hans idol, All Might. Med hjælp fra ham, kæmper han for, at blive godkendt til den bedste skole landet, der kan hjælpe med at lære at styre ens kræfter. Men er det overhovedet muligt at komme ind, når du netop ikke har nogle kræfter?

Mangaen er lavet om til en anime, der lige nu består af fem sæsoner. 

o

Fullmetal Alchemist
Da Edward og Alphonses mor dør af sygdom, forsøger de at bringe deres mor tilbage ved hjælp af alkymi. Alkymi er en praktisk videnskab, og de har begge været under træning. Men deres forsøg går galt, og Edward mister sit ene ben, mens Alphonse mister sin krop. Edward ofrer derfor sin højre arm for, at kunne hente Alphonses sjæl tilbage, hvorefter han binder den til en rustning. Deres jagt på at finde De Vises Sten er nu begyndt, så de kan få deres kroppe tilbage, og måske endda også deres mor?

Denne manga er blevet lavet om til en anime med to sæsoner. Første Fullmetal Alchemist med 51 episoder, og anden sæson Fullmetal Alchemist: Brotherhood, bestående af 64 episoder. 
Derudover er der en anime film, og en live action film, der er tilgængelig på Netflix, samt en del bonus episoder. 

o

Navnepigen 
Robin og Kim har skabt deres egen fantasiverden, som de kalder Berghendia. Robins lillesøster er især interesseret i denne verden, og elsker at høre deres historier omkring den. Men da Robin og Kim glider fra hinanden, er der ikke mere historiefortælling. Lillesøsteren står alene tilbage med fantasiverdenen. Da hun ender med at ligge i koma på hospitalet, opdager Robin, at hendes søster måske i virkeligheden er fanget i deres gamle fantasiverden. Hvordan skal hun få hende ud af Berghendia? Og hvordan kan hun overtale Kim til at hjælpe?

Dette er ikke den typiske manga, men måske en fordansket version. Det er en blanding af tekst, illustration og manga. Den leger med de forskellige faktorer, og er helt klart et eventyr man må give en chance, hvis man er interesseret i manga konceptet. 

Tags