Fredagsanbefalingen

Annemette anbefaler "I dine hænder"

Venskab, svigt og skæbnesvangre valg

Af dmja

Annemette står for dagens fredagsanbefaling og anbefaler "I dine hænder" skrevet af Malin Giolito Persson.

  1. Hvorfor anbefaler du netop denne bog?

    Emnet for denne socialrealistiske (krimi)roman er uhyggeligt aktuelt. Vi har jo hørt om de svenske børn og unge, der groomes til grov kriminalitet. Bogen handler om dette, samt om venskab og familiekærlighed – eller mangel på samme.
  2. Hvilken følelse vækker bogen i dig?

    Bogen vred simpelthen hjertet rundt på mig, og gjorde mig dybt bekymret for de unge.
  3. Hvad inspirerede dig til at læse bogen?

    Jeg tænkte, at det var en ny svensk kvalitetskrimi, men den er jo meget mere end det!
  4. Hvad mindede bogen dig om?

    Den minder dels om Fredrik Backmans fine skildringer af lidt fortabte børn og dels om Morten Papes bøger om ghettoungdom, hvor man skiftevis forarges over de unge møgknægtes idiotiske adfærd og får lyst til at kramme dem.
  5. Hvad lærte du af at læse bogen?

    At der nok altid er en årsag til at unge opfører sig dårligt og laver dumme ting. Men at det kan være svært for os andre at gennemskue årsagerne eller forstå drivkraften bag handlingerne. Man tænker: bare der dog havde været en solid voksen, der havde set de to drenge og evnet at trænge igennem til dem.

God læselyst og GOD weekend!