Fredagsanbefalingen

Daniel Anbefaler "Genet"

Genforskning fra antikken til i dag

Af dmja

Daniel anbefaler ”Genet” af Siddharta Mukherjee, og svarer på fire spørgsmål om bogen.

  1. Hvad inspirerede dig til at læse bogen?

    Jeg fik tilfældigt åbnet bogen og begyndte at læse prologen “Familier”, som er en kort introduktion til forfatteren og hans egen families udfordringer med sindssyge gennem generationer. Prologen er velskrevet og forståelig, og den varmede mig op til at gå i gang med denne over 600 sider lange bog.
  2. Hvad lærte du af at læse bogen?

    Siddhartha Mukherjee tager dig solidt i hånden og fører dig gennem genets historie – lige fra det tidlige Grækenland og filosoffernes tanker om artens videreførelse, og hele vejen frem til nutiden. I dag kan man ryste på hovedet: I 1694 mente Nicolaas Hartsoeker, at der sad et mikroskopisk menneske sammenklemt inde i en sædcelle.
  3. Hvilke følelser vækkede værket i dig?

    I begyndelsen af 1900-tallet var Francis Galton interesseret i, om man kunne manipulere med den menneskelige arv til gavn for mennesket. Galton kaldte det eugenik. Det ledte senere til, at man i USA steriliserede evnesvage og udstillede sine børn for at vise, at de besad de “rigtige” gener. Under 2. verdenskrig blev der begået uhyrlige eksperimenter af Josef Mengele på jøder og især tvillinger i forskningens navn.
  4. Så den vakte mange følelser; frygt, afsky, sorg og vrede – over de liv, der er gået tabt, og over den forskning, der misbruges for at få magt over andre. Empati, tålmodighed og forståelse for alle de mennesker, som bliver født uden at have haft indflydelse på det selv.
  5. Hvem vil du anbefale bogen til?

    Alle, der ønsker at blive klogere på genets historie – på både godt og ondt – men også til dem, der nænsomt vil indføres i de biologiske mekanismer og eksperimenter, som forklarer, hvordan vi bliver til i denne verden.

God weekend og god læselyst