Lena anbefaler "Tælle til en, tælle til to"
Spænding på højt plan
Af dmja
Lena anbefaler krimien ”Tælle til en, tælle til to” af Søren Sveistrup.
- Hvorfor anbefaler du netop denne krimi?
Jeg blev hurtigt opslugt af den, og jeg fik læst ud til de sene nattetimer, fordi den er så spændende – den er svær at lægge fra sig. Det overordnede temaet i krimien er stalking, men vi kommer vidt omkring - også med hovedpersonernes egne problemer. - Hvad inspirerede dig til at læse bogen?
Jeg har med stor succes læst Søren Sveistrups debut 'Kastanjemanden', så jeg var nysgerrig på hans nye udgivelse. - Hvilke følelser vækker bogen i dig?
Krimien er meget spændende, og vækkede følelser som frygt, afsky, skyld, skam og medlidenhed, når man sætter sig ind i, hvordan de forskellige personer i bogen, må have det. - Hvem var din yndlingskarakter i værket og hvorfor?
Jeg kan specielt godt lide efterforskeren Mark Hess. Han er lidt mystisk, handlekraftig, dygtig og blød indeni. - Hvem vil du anbefale bogen til?
Jeg vil anbefale den til alle krimielskere, den er helt sikkert et must.