Fredagsanbefalingen

Sascha anbefaler "Jeg er, jeg er, jeg er"

Lidt om livet

Af dmja

Sascha anbefaler i denne uge Maggie O'Farrels "Jeg er, jeg er, jeg er".

  1. Hvorfor anbefaler du netop denne bog?

    ’Den virkelig ramte plet da jeg læste den. Jeg fik den faktisk selv anbefalet af en kollega, og den er brandgod, så derfor synes jeg, at det er værd at dele med vores lånere’.
  2. Hvad inspirerede dig til at læse bogen?

    En af mine kollegaer havde denne titel med til en bogcafe for noget tid siden, og da jeg bagefter kunne vende bogen med hende, blev jeg meget inspireret til at læse den. Jeg elsker anbefalinger fra mine kollegaer og elsker vores bogcafeer. Jeg prøver altid lige at nå med til en af dem, fordi det er en rigtig god måde at finde ny læseinspiration på.
  3. Hvad kunne du specielt godt lide ved bogen? 

    Jeg elsker, hvordan Maggie O'Farrell tager situationer i sit liv, som er så dystre, skræmmende og direkte livstruende, og bruger dem som et bevis på, hvor modstandsdygtige vi som mennesker egentlig er. Det er en fortælling som meget nemt kunne være for voldsom eller deprimerende, men i stedet er den en positiv skildring af livet og alle dets facetter. Det er en helt vidunderligt nytænkende og velskrevet bog.
  4. Hvem vil du anbefale bogen til?

    Bogen her er perfekt til den voksne læser, især de læsere, der sætter pris på biografier, personlige skildringer eller fortællinger med forskellige syn på livet.
  5. Hvad lærte du af at læse bogen?

    Livet er både alt for kort og alt for skrøbeligt til at holde sig tilbage. Vi er her på lånt tid, så det er bare med at leve livet og få det bedste ud af det, selvom det ikke altid er let.

God weekend og godt nytår