Fredagsanbefalingen

Vibeke anbefaler "En amerikansk tragedie"

Om uretfærdighed, racisme og kærlighed

Af dmja

Vibeke anbefaler bogen 'En amerikansk tragedie' af Tayari Jones. Vibeke svarer på 5 spørgsmål om bogen:

  1. Hvorfor anbefaler du netop denne bog?

    Det er en stærk fortælling om et ungt afroamerikansk par – Roy og Celestial, hvor Roy bliver dømt for en voldtægt, han ikke har begået. Han har ikke gjort andet end at være en sort mand på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Dommen og fængselsstraffen får store konsekvenser for deres liv og for deres kærlighed til hinanden.
  2. Hvilke følelser vækker bogen i dig?

    Det er hård læsning, der gør ondt. At uretfærdighed og systemisk racisme i den grad smadrer livet for Roy og Celestial.
  3. Hvad inspirerede dig til at læse bogen?

    Jeg så bogen omtalt på bog.dk, der er ejet og drevet af forlagshuset Lindhardt og Ringhof og bl.a. bringer nyheder og tendenser fra bøgernes verden. Her var en bog, der skulle på min huskeliste.
  4. Har du læst andet af samme forfatter?

    Det er Tayari Jones’ første udgivelse på dansk. Hun har dog andre udgivelser bag sig og man kan håbe på flere oversættelser.
  5. Hvem vil du anbefale bogen til?

    Jeg vil anbefale bogen til alle, der gerne vil læse en velskrevet og følelsesmættet bog om uretfærdighed, rascime og kærlighed.

God læselyst