Nicolai anbefaler "Habitat"
Sindets mørke stemme og håbet på den anden side
Af dmja
Nicolai anbefaler ”Habitat” af Theis Ørntoft og svarer på fem spørgsmål om bogen:
- Hvorfor anbefaler du netop denne bog?
Jeg anbefaler varmt alle at læse ”Habitat”, da jeg selv havde en meget stærk oplevelse med den. Lad jer ikke skræmme af romanens længde, man buldrer igennem den på ingen tid.
I romanen møder vi en autofiktiv fortæller – Theis Ørntoft selv – som isolerer sig i et hus på Møn i efteråret 2018. Han søger ro til at skrive og dyrke sin have, men i stedet glider han ind i en tilstand af psykisk og fysisk opløsning. - Hvilken følelse(r) vækker bogen i dig?
Jeg fik nærmest sådan en susende følelse i kroppen, man kommer virkelig tæt på manien og det psykiske nedbrud hos vores hovedperson, og man fornemmer at undergangen venter lige om hjørnet.
Men inden man bliver helt skræmt væk, så findes der lys i mørket, da Josefine kommer ind i historien og genskaber noget forbindelse til verden. - Hvad inspirerede dig til at læse bogen?
En god ven kom med bogen til mig! Jeg havde dog ikke tænkt, jeg ville læse den, da forfatterens forrige roman ”Planetarisk” ikke rigtig fangede mig.
Men hermed en reminder om ikke at afskrive nogen bøger på forhånd. - Hvad kunne du specielt godt lide ved bogen?
Jeg kunne særligt godt lide de mange krydsklip til opvæksten, til det der gør at vores hovedperson er som han er og gør, som han gør. - Har du læst andet af samme forfatter?
Jeg har vel efterhånden læst det meste af Ørntoft, og hvis man kan lide ”Habitat”, så skal man springe direkte til debutromanen ”Solar” – mindre i omfang, men ikke mindre oplevelse.
Med denne anbefaling af en stor læseoplevelse, ønsker vi dig en rigtig god weekend