Sci-fi Fredagsanbefalingen: Den danske borgerkrig 2018-24
I anledningen af, at vi I denne måned har fokus på Science Fiction genren, har Nicolai til #fredagsanbefalingen fundet ”Den danske borgerkrig 2018-24” af Kaspar Colling Nielsen frem.
Kaspar Colling Nielsen skriver uhyre skarpt og tager os med ind i en absurd og dystopisk fortælling om ”hvad nu hvis….”. Ja hvad nu hvis den danske velfærdsstat bryder sammen og der udbryder borgerkrig i lille hyggelige Danmark.
Det er både sjov og skræmmende læsning...
Det er både sjov og skræmmende læsning og det er i den grad en roman der sætter mange tanker i gang hos læseren. Romanen fortælles af en 475-årig gammel rigmand, der ved hjælp af et stamcelleprogram har opnået evigt liv og ja, der er også en talende hund med i fortællingen. At læse om de kampe der bliver kæmpet på Rådhuspladsen eller i de velkendte københavnske gader er skræmmende og efter at have læst bogen er man måske ikke så sikker i sin sag om at ”…Sådan noget kan umuligt ske herhjemme”.
Der er noget Svend Åge Madsen’sk over det her, men alligevel er Colling Nielsen helt sin egen. Stor anbefaling til denne nyklassiker af et dansk Science Fiction værk.
Rigtig god weekend!