Biblioteket er klar med programmet for sommeren 2024

Guldborgsund-bibliotekerne har masser af spændende arrangementer klar i sommeren 2024

Hent en gratis flyer på et af bibliotekerne som en appetitvækker på nogle af de mange ting, du kan opleve.

Vi har forskellige sommeraktiviteter for børnene, bl.a. kan de den 22. juli komme til workshop på Hovedbiblioteket og kreere flotte perleplader, der ligner is - og endda få en rigtig is til at slutte dagen af på. På Stubbekøbing Bibliotek kan børnene male flotte standsten den 1. august. Bogposer er en oplagt ting at have, når børnene skal låne bøger på biblioteket, og de kan komme forbi til workshop den 5. august, hvor de kan male på deres helt egen. Har man lyst til at begive sig ud i at snitte sin egen træmand, kan man den 30. juli komme til snitteworkshop i Bibliotekshaven på Hovedbiblioteket.

De voksne kan naturligvis også opleve forskellige ting, bl.a. bogcafé enten på Hovedbiblioteket eller på Væggerløse Bibliotek, komme til introduktion i Fablab eller hvad med en tur forbi til Rocklytteklub og lytte til fed musik?

Tag et kig på alle vores arrangementer, som du kan finde lige her

Vi glæder os til at se en masse gæster til vores arrangementer i den kommende sæson. Har du ris eller ros, så send os gerne en mail på nyfac@guldborgsund.dk