Anette Bjergfeldt
Johanne Stenstrup
Lars U

Biblioteket er klar med programmet for vinteren 2023/24

Guldborgsund-bibliotekerne har masser af spændende arrangementer klar i vinteren 2023/24

Hent en gratis flyer på et af bibliotekerne som en appetitvækker på nogle af de mange ting, du kan opleve.

Mød den karismatiske forfatter Annette Bjergfeldt, der netop nu er aktuel med sin anden roman "Mr. Saitos rejsebiograf", som er en kærlighedshistorie i syv bølger - om længslen efter ar høre til i en famili, selvom man ikke rigtig har nogen. Annette samtaler med bibliotekar Nicolai Gren Hagelskjær den 13. december. Du kan også blive dygtigere til at genbruge ting fra din egen garderobe og sammensætte tøjet på nye måder, så du er med til at undgå tøjspild og blive gladere for det tøj, du allerede har. Kom med når Johanne Stenstrup holder foredraget "Klæd dig bedre - fra tøjspild til garderobeglæde" den 1. februar. For børnene er der selvfølgelig også spændende ting at opleve, fx når tryllekunstner Lars U besøger Stubbekøbing Bibliotek den 15. februar.

Læs mere om foredrag med Annette Bjergfeldt
Læs mere om "Klæd dig bedre - Fra tøjspild til garderobeglæde"
Læs mere om trykkekunstner Lars U

Kig også forbi til julehygge for hele familien på Nørre Alslev Bibliotek den 7. december eller på Sakskøbing Bibliotek den 16. december. 

Læs mere om julehygge på Nørre Alslev Bibliotek
Læs mere om julehygge på Sakskøbing Bibliotek

Vi har mere fokus på miljøet, og inviterer børnene sammen med deres voksne til at kreere deres eget, seje madpakkepapir i FabLab den 11. januar - og den 20. januar kan de voksne komme med til syworkshop/repaircafé og forlænge tøjets levetid, så det holder længere.

Læs mere om workshop for børn: Bæredygtigt madpakkepapir
Læs mere om Syworkshop/repaircafé

Vi gentager selvfølgelig også vores populære bogcaféer, hvor biblioteksformidlerne anbefaler massevis af spændende læsestof til den kommende tid. Bogcaféen i Nykøbing F afholdes med brunch, denne gang i "Svanedammen" i Nykøbing F Hallen.

Læs mere om Bogcaféerne

De øvrige arrangementer på arrangementsflyeren kan du læse mere om her:

Morgensang
Børneteater: Mis med de blå øjne
Workshop for børn og unge: Kreer pindsvin
Livestreamede foredrag fra Aarhus Universitet
Broderiworkshop med Karen Marie Dehn

Herudover byder bibliotekerne på et væld af øvrige arrangementer, som du kan læse meget mere om på guldbib.dk, hvor du også kan bestille billetter. Du er også meget velkommen til at kigge forbi og snuppe et eksemplar af den nye arrangementsflyer med hjem. Flyeren rummer et lille udpluk af bibliotekets mange spændende arrangementer for den kommende efterårssæson.

Se oversigten over alle arrangementer

Vi glæder os til at se en masse gæster til vores arrangementer i den kommende sæson. Har du ris eller ros, så send os gerne en mail på nyfac@guldborgsund.dk