Fredagsanbefalingen

Anette anbefaler "Højskolesangbogen"

Et stykke levende kulturarv

Af dmja

Anette anbefaler Højskolesangbogen og svarer på fire spørgsmål om bogen: 

  1. Hvilken følelse(r) vækker bogen i dig? 

    Højskolesangbogen er ikke bare en samling af sange – det er et stykke levende kulturarv, der både vækker følelser og eftertanke. Man mærker straks historiens vingesus, og den skaber en forunderlig blanding af nostalgi, fællesskab og længsel. Der er noget næsten rørende ved at synge de gamle og ikke mindst nye sange og mærke, hvordan de forbinder generationer og de mennesker, man synger med.
  2. Hvad inspirerede dig til at læse bogen? 

    Et ønske om at forstå den danske sangskat bedre – og ikke mindst at opleve de fællesskaber, som sangene skaber. Der er en styrke og en ro i at synge sammen, og Højskolesangbogen leverer både klassiske og nyere tekster, som rammer noget universelt i os alle. 
  3. Hvad kunne du specielt godt lide ved bogen? 

    Jeg holder særligt af bogens mangfoldighed – både i tekst og musik. Den spænder over århundreders danske sanghistorie, fra Grundtvig og Ingemann til nyere kunstnere som Benny Andersen, Jens Rosendal og Anne Linnet. Det er ikke blot en bog, man læser – det er en bog, man deler. 
  4. Har du læst andet af samme forfatter/kunster? 

    Jeg har læst, sunget og hørt rigtig mange af bidragsydere før – bl.a. Grundtvigs salmer, fordi jeg har været på efterskole, Benny Andersens digte og min yndlingsforfatter, Jens Rosendal med sangen; Forelskelsessang/Du kom med alt det, der var dig.

Holder du også af at synge, og synes du ligesom Anette, det kunne være spændende at dykke dybere ned i Højskolesangbogen? Tag med til sangaften på Friluftsscenen den 12. juni med fællessang og Gospelkoret, Soul Invitation.  Læs mere her  https://guldbib.dk/.../arran.../sangaften-pa-friluftscenen-0