Fredagsanbefalingen

Nicolai anbefaler "Kirstens hævn"

En forfærdende læseoplevelse

Af dmja

Nicolai har læst "Kirstens hævn" af Bjørn Rasmussen og svarer på frem spørgsmål om bogen:

 

1) Hvorfor anbefaler du denne bog?

Jeg havde en forrygende og forfærdende læseoplevelse. Bogen handler om 14-årige Kirsten, der beslutter sig for at slå sin stedfar ihjel. 

 

2) Hvad kunne du specielt godt lide ved bogen?

Jeg kunne særligt godt lide bogens sprog; Bjørn Rasmussen er mester i at skrive ømt på en ofte grotesk og lidt klam måde. Se bare her når der spilles whisti det jyske: "Mor var en tør snegl med sit slimede ingenting. Hun kunne knap nok melde en sol. Steen savlede af tilfredshed over hånden"

 

3) Hvad inspirerede dig til at læse bogen?

Bogen har fået fin kritik i medierne og jeg læser det meste, Bjørn Rasmussen udgiver. 

 

4) Hvem var din yndlingskarakter?

Det er naturligvis bogens hovedperson, Kirsten, 14 år gammel, hormoner der flyver rundt, jeg føler med hende mens jeg på samme tid, er skræmt fra vid og sans.

 

5) Hvad mindede bogen dig om? 

Den mindede mig om at vokse op i 90'ernes Jylland. Meget nostalgisk rejse tilbage dertil. Dengang den stod på "boller i karry" uden karry og klistrede, overkogte ris.

 

Go' weekend