Fredagsanbefalingen

Susan anbefaler "Mysteriet om Mårtenssons kat"

En god overraskelse

Af dmja

Susan anbefaler 'Mysteriet om Mårtenssons kat' af Martin Østergaard-Nielsen og svarer på 4 spørgsmål om bogen:

 

  1. Hvorfor anbefaler du netop denne bog?

    Jeg kan rigtig godt lide hyggekrimier og bøger med en sjov titel. Starten er rablende skør og en anelse kedelig, men udvikler sig på en positiv måde. Jeg var sikker på, bogen skulle handle om Mårtenssons kat som efterforsker og leder, Mogens Bernhard Berg ser fra sit vindue på kontoret i Vordingborg, men bogen tager en helt anden drejning…
  2. Hvilken følelser vækker bogen i dig? 

    Helt sikkert overraskelse, men den vakte også en følelse af ¨kom nu i gang¨, og der er noget dragende ved bogen.
  3. Hvad lærte jeg af at læse bogen? 

    Jeg lærte, at man sagtens kan tro noget og så viser det sig at blive til noget helt andet – og i bogen her på en ret spøjs måde.
  4. Hvem vil du anbefale bogen til?

    Til læsere der nyder at læse krimier, der ikke er alt for uhyggelige og voldsomme. Og til læsere, der kan lide bøger, der overrasker. Handlingen foregår i Vordingborg og omegn, og kender man lidt til den egn, er det nemt at skabe billeder af stederne i hovedet. Forfatteren bor selv i Vordingborg.

God weekend og god læselyst