Fredagsanbefalingen

Susanne anbefaler "Prinsesse Bari"

Immigrationshistorie, folkeeventyr og magisk realisme

Af dmja

Susanne anbefaler "Prinsesse Bari" af Hwang, Sok-Yong, og svarer på fem spørgsmål om bogen.

  1. Hvorfor anbefaler du netop denne bog?

    Jeg vil gerne prøve at videregive min nysgerrighed i forhold til litteratur fra lande, der er forskellige fra Danmark og Norden. Denne forfatter er fra Sydkorea, et land som jeg ved meget lidt om. Jeg har læst bøger fra alle verdensdele og har altid følt mig klogere og beriget, når jeg har afsluttet en bog.
  2. Hvad kunne du specielt godt lide ved bogen?

    Jeg elsker blandingen af en barsk historie om immigration og identitet, om forholdene i Nordkorea og Kina i en barsk tid, og dette iblandet folkeeventyr og magisk realisme. Derudover er bogen skrevet i et lettilgængeligt sprog.
  3. Hvem var din yndlingskarakter i bogen? 

    Min yndlingskarakter er hovedpersonen Bari, som går så grueligt meget igennem, men altid formår at komme stærkere videre i livet. Hun er ukuelig og godt hjulpet af sin fantastiske bedstemor, der ligesom Bari, har nogle særlige evner og en ukuelig livsvilje.
  4. Hvad mindede bogen dig om?

    Blandingen af en barsk fortælling om livet i et land med mange udfordringer og derefter livet som immigrant og en snert af magisk realisme, minder mig om meget af den latinamerikanske litteratur, hvor der ofte også er stærke kvinder i hovedrollerne.
  5. Hvad lærte du af at læse bogen?

    Jeg ved nu meget mere om både Nordkorea, Kina og mange facetter af immigrationshistorien. Historien foregår i nutiden og er derfor let at relatere sig til. Det er til tider ret så rystende læsning, men også meget berigende. 

God weekend og god læselys