Hovedbibliotekets DR Klub Klassisk Lytteklub kom godt fra start
Den 24. januar afholdt Hovedbiblioteket årets første DR Klub Klassisk Lytteklub.
Dagens tema var Beethoven og hans klaverkoncert nr. 3. De to bibliotekarer Ingrid og Annemette, der står for lytteklubben, fortalte lidt om Beethovens liv og om hans musik.
Vidste du f.eks. at Beethoven var en meget glad mand med et stort temperament. At han allerede som 32 årig blev døv, men fortsatte med at kombinere musik? Hans melodier er blevet brugt af masser af moderne musikere, der findes ringetoner med hans musik og han har endda sit eget hasttag på ungdomsmediet TikTok. Så Beethovens musik lever heldigvis videre.
Ind imellem Ingrid og Annemettes fortællinger blev der naturligvis lyttet til de smukke toner. Lyset blev dæmpet, så der blev skabt mulighed for at fordybe sig i musikken alt imens gæsterne nød en kop kaffe.
Så kom gerne med til næste klassiske lytteklub og vær en del af et fællesskab med klassisk musik som omdrejningspunkt. Du kan læne dig tilbage og bare lytte med eller snakke med om musikken.
De næste to lytteklubber i foråret afholdes onsdag den 28. februar og den 3. april 2024 kl. 16.30 – 18.30.