Ingrid anbefaler "Boi Wagner"

15.03.24
Ingrid har fredagsanbefalingen klar og retter fokus mod en Benn Q. Holms nyeste udgivelse.

”Boi Wagner” er den seneste roman fra Benn Q. Holm. Han debuterede i 1994 med romanen “til verdens ende” og siden har han skrevet adskillige romaner både for børn og voksne.

Søgen efter mening og lykke

I denne seneste roman, møder vi den efterhånden midaldrende forfatter Boi Wagner. Han er på en essayrejse i det corona nedlukkede Europa, hvor han besøger de øde byer Montreux, Geneve og Paris. Han sidder isoleret og ensom på diverse hotelværelser og ser tilbage på sit liv, som det har formet sig.

Med turen hjem til Danmark som rammefortælling, mindes han, hvordan det hele begyndte. Sin opvækst med sin mor, Debutromanen, som blev udgivet samtidig med moderens død, Forholdet til Klara med hvem han får tvillingerne Silas og Esther, karrieren som egentlig var ok, han skrev en del ”mellemromaner” ingen bestsellers, men nok til de solgte godt. Ægteskabet med Klara holdt ikke. Han møder Helene, som han ender med at få en datter, Rosa, med.

Skønheden i det stille og underspillede

Selv om romanen er en smule trist og modløs, er det også en roman med en skøn stille og underspillet humor. F.eks er beskrivelsen af Klaras store brogede familie meget underholdende. En forfattertur til St. Petersborg ender også i den rene absurditet.

Jeg kom til at holde meget af Boi Wagner, forfatterens alter ego, meget i romanen kunne jeg genkende og forholde mig til.

Hvorfor er livet blevet som det er? Har han fået nok ud af det, eller har han valgt de nemme løsninger? Man fornemmer, at Boi Wagner er forfatterens alter ego, og at der her er tale om en delvis selvbiografisk roman.

Jeg kom til at holde af Boi Wagner og blev fanget ind af hans eksistentielle overvejelser og tanker, måske fordi jeg kan genkende mange af de betragtninger og det levede liv, han skildrer, da vi er nogenlunde samme sted i livet.

God weekend og god læselyst

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Boi Wagner : roman

Af Benn Q. Holm (f. 1962) (2023)
Hvorfor blev livet, som det blev? Forfatteren Boi Wagner er strandet på et hotel og i livet generelt. Til alle læsere...
Læs mere