
Lene stiller skarpt på Berlinmurens fald
En af dem er den 9. november 1989, hvor muren gik tværs igennem byen - siden 1961. Muren var over 45 kilomenter lang og 3,5 meter høj, og den både adskilte og forhindrede familie og venner i at se hinanden i alle disse år.
Der er rigtig mange beretninger fra det nu hedengangne DDR og livet under kommunismen. Både i bøger, film og andet bliver levevilkårene og ønsket om et andet og bedre liv i vesten beskrevet.
Flugten fra Østtyskland
Denne fredagsanbefaling sætter fokus på en af disse beretninger, der er lavet som en film, der foregår i 1979. I "Flugten fra Østtyskland" møder vi en østtysk familie, der har hus og bil - selvfølgelig en Wartburg. Familien består af mor, far og deres to sønner. Sammen med et vennepar planlægger de at flygte til Vesttyskland i en luftballon. Men i DDR var der øjne og ører overalt, så man skulle virkelig passe på, hvad man snakkede om - og med hvem. Hvilket ikke mindst var svært for børnene. Kan familierne nå at flygte, inden Stasi kommer på sporet af dem?
Filmen giver et unikt indblik i, hvordan det var at leve i Øst i DDR-tiden, og den er baseret på en virkelig historie.
Se filmen her: Flugten fra Østtyskland på filmstriben
eller
reserver "Flugten fra Østtyskland" på DVD forneden