Lotte anbefaler "Charlot & Charlotte"
Trænger du til en pause fra sol, strand og vand... så sæt dig i sofaen, træk gardinerne for og se Ole Bornedal's (oversete) mesterværk af en mini-TV-serie fra 1996 "Charlot & Charlotte"
En roadmovie gennem Danmark fra Valby til Skagen med jetsetteren Charlot og Bondeknolden Charlotte, der tilfældigt mødes i lufthavnen, hvor de begge venter forgæves på deres mand.
En spontan indskydelse sender dem mod Skagen, og på deres vej møder de et farverigt persongalleri, der blandt andet tæller en gal sektleder, den psykopatiske morder Poul Teddy, kriminalinspektøren Orson og den døende greve Birksted. Alle med fremragende skuespillere rollerne.
En historie om kvinder og deres venskab, og med mordplot, vaskeægte skytsengle, ren romance og en god portion humor at krydre det hele med.
Serien kan ses på Filmstriben og lånes på DVD.