Anne Gyrite Schütt anbefaler Lendorph og La Cour
Forfatter Anne Gyrite Schütt, som er en del af den lokale forfatterforening, StORDstrømmen, har #fredagsanbefalingen klar - fra en lokal forfatter til en anden lokal forfatter, Freya Anduin.
Jeg vil gerne anbefale Freya Anduins bogserie; “Lendorph og La Cour”, som er en krimiserie, der foregår i 1910érnes København til start - men som også folder sig ud til flere andre lande i senere bind.
Egentlig er jeg ikke til krimigenren, da jeg er rigeligt interesseret i det faktuelle og historiske til et helt liv, men med Anduins bøger kan man, foruden at blive behageligt underholdt, lære noget!
Der ligger et kæmpe researcharbejde til grund for Anduins beskrivelser af tidens miljø, og handlingerne i romanerne, der faktisk bygger på autentiske krimihistorier.
Bøgerne opbygger en nysgerrighed for at vide mere og ofte at blive overrasket over hvad der forgik på tidens danske krimiscene.
For slet ikke at nævne opdagermiljøet, hvor Danmark bestemt ikke haltede efter!
Det er bare en´ af de mange facts, jeg har lært af de velskrevne og spændende bøger af Anduins hånd.
God weekend og god Læselyst