Den som alle ser af Gunver Ganer Krejberg

21.12.21
Til #Fredagsanbefalingen denne uge har Anette valgt ungdomsromanen "Den som alle ser" som er skrevet af forfatteren Gunver Ganer Krejberg

Anna og Isabell er tvillingesøstre, men hvor Isabell er den udadvendte, flotte og socialt velfungerende pige i skolen, er Anna lidt det modsatte. Hun har masser af humor og er enormt kvik, men hun har en stor udfordring, hun sidder i kørestol og møder ofte en distance fra både piger og drenge på skolen i forhold til hendes handicap.

Annas søster Isabelle har et hemmeligt crush på en skolens lækre fyre fra 9.klasse der hedder Said.

Historien tager en ny drejning da Said, sammen med et par venner, ved et uheld bliver koblet sammen med at Anna en dag vælter med sin kørestol, og drengene bare vil hjælpe hende op igen.

Da skoleinspektøren fejlagtigt misforstår situationen og tror, at det reelt er tale om en form for overfald, ender drengene med at blive suspenderet fra skolen.

Anna er dog meget opsat på at ændre denne misforståelse og hjælpe Said, da hele situationen meget hurtigt er kammet helt over. Anna er også bange for at have ødelagt søsteren Isabels hemmelig ”crush chancer” hos Said, og hun vil prøve med alle kneb at få rettet op på situationen, at få Said til at gå på date med Isabel alligevel, så alting kan blive godt mellem de to søstre igen.

Der er dog lige den udfordring, hvordan får hun kontakt til Said, som alle på skolen fejlagtigt tror har overfaldet hende?

I mødet imellem Said og Anna opstår der et helt nyt utraditionelt venskab, som får betydning for bogens videre handling.

Jeg kan varmt anbefale denne charmerende ungdomsbog som læsning i juledagene. Den, humoristisk, romantisk og spændene samtidig med at den giver et fint indblik i et pigeliv, der på mange måder er andeledes – og så alligevel ikke.

Anna er en stærk pige, som selv tør tage aktion og tage sagen i egen hånd, når de voksne ikke vil lytte

Bogen dykker ned nogle fine temaer om handicappede, foredomme, indvandrere og forelskelse.

Bonusinfo:

Vidste du at bogen indgår i Gyldendals Hjerteserie: En bogserie for unge med ”Bøger der får hjertet til at banke”.

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Den som alle ser

Af Gunvor Ganer Krejberg (2020)
Anna og Isabel er tvillinger og bedste veninder. Ved et uheld kommer Anna til at ødelægge tvillingesøsterens mulighed...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Den som alle ser

Af Gunvor Ganer Krejberg (2020)
Anna og Isabel er tvillinger og bedste veninder. Ved et uheld kommer Anna til at ødelægge tvillingesøsterens mulighed...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Den som alle ser

Af Gunvor Ganer Krejberg (2020)
Anna og Isabel er tvillinger og bedste veninder. Ved et uheld kommer Anna til at ødelægge tvillingesøsterens mulighed...
Læs mere