Vibekes fredagsanbefaling
Makkerparret bag Sallys far – Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen – har skabt en ny skøn billedbogsserie om Anton og hans farmor. Antons forældre har altid meget travlt med deres arbejde, men heldigvis synes Anton, at det er fedt at blive passet af farmor.
Farmor har altid tid til at lege og hun har vildt gode ideer. Sammen drager de ud på eventyr i fantasiens univers, i de foreløbig 3 bøger i serien rejser de til havets bund, til det vilde vesten og op til Vorherre.
De sjove bøger er i den grad en hyldest til fantasien, til legen som man kan forsvinde helt ind i og til bedsteforældre. Billedsiden er lige til at gå på opdagelse i og er fuld af små detaljer. Alle fra ca. 4 år vil elske bøgerne om Anton og farmor.
Find bøgerne lige her
https://guldbib.dk/search/ting/anton%20og%20farmor?
God weekend og god læselyst