Tines fredagsanbefaling

20.11.23
Tine står klar med #fredagsanbefalingen og vi skal en tur med ud i rummet.

 Stort set alle følger spændte med i Andreas Mogensens oplevelser og livet på rumstationen ISS - så jeg vil gerne følge den tråd og anbefale sci-fi serien ”Ny Sparta” af Søren Hemmingsen.

Handlingen foregår i det 25. århundrede og man møder den 15-årige dreng Thomas Goodboy fra planeten Storis, da han netop er stået ud af rumkapslen på planeten, der endnu ikke har et navn. Det er hans job at tage prøver af planetens jord, vand og luft - og det er ikke uden risiko på en ny og ukendt planet. På vejen tilbage til rumkapslen, finder Thomas en stor og flot diamant, som han tager med hjem.

Turen til planeten er Thomas’ første mission som rumkadet.

Da Thomas var 12 år, blev han optaget på Skolen for Rumkadetter på Ny Sparta, planeten som tidligere hed Jorden, sammen med 99 andre børn. De 100 børn er De udvalgte.

 Sammen med tre andre rumkadetter og en robot bliver Thomas senere sendt tilbage til planeten, som man har valgt at kalde Togaf. Her skal de starte en koloni, som folk vil komme til på grund af diamanterne, som den Thomas fandt på hans mission til planeten.

 Mange dramatiske ting sker - og historien fortsætter i 2 andre bind, hvor man hører om Thomas, hans venner og deres oplevelser i rummet.

Bøgerne er skrevet til børn 9-12 år og er Lix 21-22.

Serien er en del af børneromaner, som alle er 3-binds serier med Lix mellem 13 og 25. Målgruppen er 2.-5. klasse.

 Første del om ”Ny Sparta” er ”De udvalgte” – anden del er ”Nordtårnet” – tredje del er ”Havet”.

 

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Nordtårnet

Af Søren Hemmingsen (2020)
Da et jordskælv lægger kolonien på planeten Togaf i ruiner, må Thomas Goodboy og Nia afsted for at finde et sikkert s...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Havet

Af Søren Hemmingsen (2020)
Thomas Goodboy og Nia sendes afsted på en ny mission. De skal til havplaneten Togaf 2 og hente en livsvigtig alge. Me...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

De udvalgte

Af Søren Hemmingsen (2020)
Science fiction. Ny Sparta er i krise, og Thomas Goodboy er udvalgt til en mission til den nye og ukendte planet Toga...
Læs mere