Emma 1. maj special fredagsanbefaling

Emma anbefaler historiske romaner

29.04.22
I denne fredagsanbefaling har Emma historiske romaner som tager udgangspunkt i arbejdsvilkårene før arbejdernes internationale kampdag

På søndag er det første maj og for mange er den dag med politiske diskussioner, svingen med den røde fane og højst sandsynligt også en hyggelig dag med en øl eller to. 

Men på sådan en dag er det også vigtigt at tænke på, at det ikke altid har været sådan. Går man tilbage til 1800-tallet var en arbejdsdag, for mange, lig med utroligt hårdt og radbrækkende arbejde. Dette gjaldt for mange mænd og kvinder og desværre også børn. 

Som Christian Christensen fortæller i sine erindringer "lad mig indlede med en lille advarsel til dem, der har haft en dejlig, lys og herlig barndom, som de ønsker at leve om igen. De bør ikke læse om min barndom, den barndom jeg absolut ikke ønsker at leve om igen."

Han skæbne er desværre ikke undtagelsen, men var hverdagen for rigtig mange børn tilbage i slutningen af 1800-tallet.

Christian brugte sin barndom på at arbejde for at hjælpe med at tjene penge til sin familie og sætte mad på bordet. De få penge, der måte være tilbage efter hans far havde drukket de fleste af dem op. Op igennem sit liv var Christian derfor også med til at arbejde for flere og bedre rettigheder for arbejderne.

TV-serien "Ludere, lommetyve og lirekassemænd" og "Den grå heks"

Hvis man gerne vil høre mere om Christian Christensen, og folk som ham, kan jeg klart anbefale DR's serie "Ludere, lommetyve og lirekassemænd" af Liv Thomsen, der også er kendt fra en lang række andre serier på DR og den, sammen med mange af de andre af hendes serier, kan findes på DRTV.

Her møder man, ud over Christian Christensen, også folk som Peter Sabroe, der netop kæmpede for de børn, der levede et ekstremt hårdt liv dengang. Hans arbejde kan man blandt andet læse om i bogen "Den grå heks: en roman bygget over virkelige hændelser på Pigehjemmet Hebron" af Hjørdis Varmer.

Hårde skæbner tæt på

Så er der nok mange af jer, der tænker, "jo jo, men det er jo mange år siden". Desværre behøver man ikke tage længere tilbage end til blandt andet 1960'erne og 70'erne for at finde flere hårde skæbner. 

Folk, der er faldet igennem velfærdssystemet. Her nævner Liv Thomsen, den prostituerede Jackie Siwens' hårde liv som alenemor og arbejde som prostituerede. En kvinde der gik fra en tryg barndom til et liv på barer og arbejde med sine kunder i København. 

Man kan læse mere om Jackie's benhårde liv i sine erindringer "Købt og betalt: Mit liv som prostitueret"

Hårde skæbner er der desværre nok af dengang og nu, så hvis man undrer sig over, hvorfor 1. maj stadig er vigtig, så vil jeg klart anbefale, at man ser Liv Thomsens fantastiske serie, der giver et helt unikt indblik i denne del af samfundet. De ovennævnte mennesker , er blot et lille udpluk af de mennesker, der fortælles om.7

Der fortælles blandt andet om Ole Kollerød. Marie Christensen, L.A. Ring og Henrik Pontoppidan. 

Jeg kan selvfølgelig også anbefale, at tage et kig på de ovennævnte forfattere. 

Rigtig god weekend og god kampdag! 

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

En rabarberdreng vokser op

Af Christian Christensen (f. 1882) (1986)
Om forfatterens hårde barndom i et fattigkvarter i København omkring århundredeskiftet
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Den grå heks : en roman bygget over virkelige hændelser på Pigehjemmet Hebron

Af Hjørdis Varmer (1997)
12-årige Bolette bliver efter en familietragedie i 1906 anbragt på Pigehjemmet Hebron, hvor sult og undertrykkelse hø...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Købt og betalt : mit liv som prostitueret

Af Jackie Siwens (1998)
Forfatteren fortæller om sine 30 år som prostitueret, om sine 13 ægteskaber, om sit arbejde med verdens første fagbla...
Læs mere