Lene sidder i en rød sofa med bogen "Halleholm - Lovisas valg" af Ruth Kvarnström-Jones

Lene anbefaler "Halleholm - Lovisas valg"

18.08.23
Lene sætter fokus på en ny svensk slægtsroman "Halleholm - Lovisas valg" skrevet af Ruth Kvaarnström-Jones

Kalenderen siger stadig sommer - selv om vejret ikke helt har været sommerligt for tiden. Så her er et bud på en underholdende familieroman fra den svenske skærgård lidt uden for Stockholm, hvor der både er kærlighed, historie, forviklinger og intriger.

Mødet med Lovisa

I romanen møder vi Lovisa, der er flyttet hjem til Halleholm i Sverige efter både at have mistet sit job og sin kæreste, der fandt en anden. Her står hun nu med et bageri, hun har arvet, men ikke rigtig ved, om hun kan eller vil gå i gang med.

Arvefjenderne

I byen møder hun også arvefjenderne - Halleholmerne fra Halleholm gods. For at forstå de to stridendes familiers indbyrdes forhold, må man med tilbage i historiren - tilbage til Lovisas bedsteforældre. Kan man komme videre og skabe nye tider, når begge familier bærer gammelt nag?

Første del af serien

Bogen er et godt bud på en moderne slægtsroman, og det er første del af Halleholm-serien, så man kan godt glæde sig til at høre mere fra Halleholms personer. Den næste bog "Julefest i Halleholm" udkommer den 12. oktober 2023, og her er det blevet efterår i Halleholm. 

Materialer
Ruth Kvarnström-Jones: Halleholm - Lovisas valg
GennemseGennemse
  • Bog

Halleholm - Lovisas valg

Af Ruth Kvarnström-Jones (2022)
Lovisa vender tilbage til sin barndomsby i den svenske skærgård for at slikke sine sår. Hun forelsker sig i et gammel...
Læs mere
Ruth Kvarnström-Jones: Lovisas valg
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Lovisas valg

Af Ruth Kvarnström-Jones (2022)
Lovisa vender tilbage til sin barndomsby i den svenske skærgård for at slikke sine sår. Hun forelsker sig i et gammel...
Læs mere