Nicolai anbefaler frelseren fra Hvidovre

Nicolai anbefaler "Frelseren fra Hvidovre"

16.09.22
Der er både plads til humor, samfundssatire og fantastiske historier

Jeg er rigtig glad for Kaspar Colling Nielsens forfatterskab; der er både plads til humor, samfundssatire og fantastiske historier.

Den seneste roman hedder "Frelseren fra Hvidovre" og fortsætter forfatterskabet med tyk streg under samfundssatire.

Vores hovedperson hedder Allan, han bor i en lille snusket kælderlejlighed med sin kat i hvidovre- og så er han digter! Skæbnen vil det, at Allan får mulighed for at redde hele verden, som er på randen af sammenbrud, hvis bare han skriver ét enkelt digt. Men kan det frie ord tvinges ud?

Så ruller fortællingen, og som læser er man fascineret og underholdt hele vejen igennem. Bogen kan du finde på biblioteket lige her.

Desuden besøger Kaspar Colling Nielsen Hovedbiblioteket d. 5/10 kl. 19.00 og kan købes via dette link: Forfattersamtale med Kaspar Colling Nielsen

Rigig god læselyst.

Materialer