Nicolai anbefaler "Focus Puller"
28.10.22
Her kommer fredagsanbefalingen i form af en lille perle af en roman.
Bo Reinholdt har skrevet den lille syrede kortroman, "Focus Puller", der handler om "Focus puller'eren" (en person, der arbejder sammen med kameraoperatøren på videoproduktioner for at kontrollere fokus på et kameraobjektiv), Falke, der oplever nogle sære begivenheder på et film-set.
Folk der forsvinder! En (måske) hed affære med en skuespiller! Samt et kro-personale der konstant gør rent, mens Falke langsomt mister evnen til at måle afstand - en tragedie for en Focus Puller.
Den lille roman på bare 70 sider, er et sært og mystisk rum at stræde ind i, jeg tænker "Twin Peaks", jeg tænker "Riget", det er som en feberdrøm!
Stor, skæv, men sært vedkommende læseoplevelse i lille format.
Tags
Materialer